Torben Thim har skrevet bogen om rosenforædleren Rosa Eskelund, som har skabt en rose til Ghita Nørby.

Som en af de rigtig store og superfestlige begivenheder på Odense Blomster Festival 2016 præsenterer Forlaget Centifolia på udgivelsesdagen en, både vigtig og spændende, biografi om rosenforædleren Rosa Eskelund af rosomanen og forfatteren Torben Thim. Det er sandsynligvis den første biografi om en dansk gartner nogensinde. ”Rosa – forædleren” er titlen.

Der findes ikke mange rosenforædlere med et verdens ry – en halv snes stykker i alt. For eksempel de kendte Austin, Tantau, Kordes, Meilland. De er alle mænd!!! Til denne snævre kreds hører nu Rosa Eskelund – en meget aktiv og klog, kvindelig rosenforædler – hvis roser kan købes i hele verden. Rosa har allerede modtaget de fineste priser og ædleste medaljer for sine roser.

Rosa Eskelund er nyskabende og vidunderlig ambitiøs. Hendes roser skal ikke kun være duftende, holdbare, med smukke blomster og superflot løv, de må også gerne cirkulere stjernestøv og livsglæde i alle riger og lande. Hun har skabt roser i næsten alle tænkelige farver. Næsten. Hun mangler at skabe ’Den Blå Rose’ – men – ”den findes jo og skal bare hives ned fra universet”, som Rosa udtrykker det.

Bogen om Rosa er en historie om en gartner, hendes liv og forretning. Om hendes roser og livet bag roserne. Torben Thim skriver med vilje ikke at: ”livet er en dans på roser”. Det ville være arrogant og uartigt over for virkeligheden. Han har lært Rosa og hendes mand Harley at kende og lært hvor mange kræfter, tid og tro på sig selv, der skal lægges i dagligdagen, før der kvitteres med en buket smukke roser. Men når det sker, så går rosen også verden rundt til alle avlerne, butikkerne og til kunderne der glædes over at bringe en rose hjem til stuen, spisebordet, altanen, haven eller med til værtinden der byder på middag.

Med til festligheden hører, at der skal døbes en ny rose. Kongelig skuespiller, vore alles Ghita Nørby, går på scenen og skal døbe sin egen rose, skabt, netop til Ghita, af bogens hovedperson, forædleren Rosa Eskelund. Indtil dåben er det naturligvis hemmeligt hvad den nye rose kommer til at hedde.

Glæd jer til at læse om Rosa, få afsløret rosens navn af rosengudmor Ghita og hvad forfatteren Torben har at fortælle om sine hovedpersoner.

Med rosenhilsen

Forlaget Centifolia

www.centifolia.dk

centifolia@centifolia.dk

Forfatteren: Torben Thim 0045 – 2165 5150

 

Program Odense Blomster Festival

Fredag den 19. August 2016 ved scenen foran Odense Rådhus:

Kl. 10.45 reception for bogudgivelse om rosenforædleren Rosa Eskelund af forfatteren Torben Thim.

Kl. 11.45 døber Ghita Nørby den seneste af Rosa Eskelund roser.

Kl. 12.00 causeres der om roserne og menneskene bag verdens smukkeste blomst.

 

Bogens hovedperson, Rosa Eskelund, mellem sine forædlinger

Bogens hovedperson, Rosa Eskelund, mellem sine forædlinger

Torben Thim – rosoman og forfatter til en lang række bøger om roser – er nu aktuel med bogen om Rosa Eskelund

Torben Thim – rosoman og forfatter til en lang række bøger om roser – er nu aktuel med bogen om Rosa Eskelund

Ghita Nørby – har en næsten umålelig, stor kærlighed til roser

Ghita Nørby – har en næsten umålelig, stor kærlighed til roser

Forsiden af ROSA - forædleren

Forsiden af ROSA – forædleren

Rosa Eskelunds seneste forædling som Ghita Nørby skal døbe den 19. august – Rosens navn holdes indtil da helt hemmeligt

Rosas roser skabes i mange farver–fra doucehvid med skær af rosa og gyldengul til knald på paletten